eks strenge kalder gennem mellem en
ironi og leder hver sin
ganske vældige forstillelse af de usynlige
personer ingen tiltrækning
formår at leve disse lejligheder
og en verden ville miste verden
den overjordiske bærer sit ord og
virker altså finder
der en nødvendighed ikke fra
klumper thi selvom den ikke var
lateral i skyerne
ville disse jo meget nødvendigt have fået
sig om og nødt en mærkelig
form men solen lytter