skyerne sættes nu
mellem samme træ, ørerne
også, til nye veje
som består om os,
mare finder gang, fordi det
svulmer mere end ellers,
nerverne eller kilden
og det dugget berusede svar
vænner vi os stille, fordi vi
gennembryder kroppen, den
vænner sig sammen sig selv,
selv sproget er særligt her
og nu ventende, snart
bliver det bare terning.